Hvor bred skal bredbånd være og hvordan sikres frihed til at vælge
Af Finn Lindau, Comflex Networks ApS
Mange bestyrelser og bredbånds udvalg er usikre overfor hvor meget båndbredde der skal bruges i en boligforening.
Denne artikel belyser området så det forhåbentligt bliver mere klart hvad der bør være til rådighed og
hvordan man sikrer fremtiden.
Bruger adfærd
De fleste brugere anvender Internettet
til surfing, opdatering af
Windows, chat, spil samt download
af nogle spil og programmer.
200 af disse brugere belaster
kun ca. 1Mbit igennem døgnet.
Da brugerne ikke klikker samtidigt
er 4-6 Mbit delt båndbredde
rigeligt til, at tilfredsstille hele
denne gruppe. Rådighed over 4-6
Mbit bevirker at hvert Internet
klik kun optager linien få brøkdele
af et sekund, og derved oplever
alle en lyn hurtig forbindelse.
Få brugere ca. 4% anvender
Internet intensivt til download af
store spillefilm, audio og video
streaming og herudover surfing
m.m. som nævnt ovenfor. Denne
gruppes ønsker og behov er uendeligt.
Af mange analyser fremgår at
4% af brugerne sluger over 90%
af den brugte båndbredde og
samtidigt at hvis de ikke blev
holdt lidt tilbage, så ville de bruge
endnu mere.
Hvad koster båndbredde
Priserne er faldende,men som en
generel regel skal man regne med
at kvalitets båndbredde har en
pris på ca. kr. 1000 pr Mbit. pr
måned.
Hvorfor kan man så få 2Mbit
ADSL for ca. kr. 800 pr. måned
hos de store ADSL udbydere?
Fordi det ikke er garanteret
båndbredde, samt fordi udbyderne
indregner ovennævnte brugeradfærd
og samtidigt overbooker
linie kapaciteten, ligesom at et
flyselskab sælger flere billetter til
en given flyafgang end der er sæder
til.
Hvorfor kan en boligforening
så få Internet med mindst 2Mbit
for 100 kr. pr. måned.
Fordi foreningen selv tager fordelen
af overbooking. Hvis foreningen
skulle købe garanteret
båndbredde og hvis der ikke indføres
trafikstyring, så vil der ikke
være nogen besparelse, tværtimod
så ville nogle få brugere
kunne ruinere enhver forening.
Hvad skal bestyrelsen gøre
Først og fremmest skal det besluttes
om det er foreningens opgave
at sikre minoritetens ønsker
eller om det er tilstrækkeligt at
tilfredsstille 96% af brugerne.
Hvis man vælger at det er de 4%
der skal sætte dagsordenen, skal
man beslutte den økonomiske
ramme, idet der bevisligt ikke er
en øvre grænse for hvor meget
båndbredde der kan bruges.
(husk at en almindelig PC'er let
kan trække 100Mbit)
Hvis man vælger at de 96% skal
fuldt dækkes og at man skal tilbyde
de 4%, at være med under
kontrollerede forhold, så skal
man til 200 brugere have ca. 4-6
Mbit kvalitets båndbredde. Det
er selvfølgelig samtidigt nødvendigt
at have trafikstyring i anlægget,
idet de 4% ellers vil tage al
båndbredden.
Frihed i forbindelse
med bredbåndsnet.
Mange foreninger vælger eget
bredbåndssystem fordi man ønsker
frihed til at vælge TV programmer
sammen med mulighed
for at vælge Internet og
telefoni leverandør efter hvem
der har dagens bedste tilbud.Herudover
er det selvfølgelig et ønske
at kunne give brugerne de
størst mulige besparelser.
Hvis dette skal realiseres er
nedenstående væsentligt:
. Egen TV hovedstation
. Egen telefoni gateway
. Egen Internet trafik kontrol
. Adgang til forsynings fiber
Egen TV hovedstation
TV og radio programmerne er i
luften så en forening der opsætter
antenner og paraboler kan vælge
imellem over 100 programmer
uden at skulle afstemme med andre
hvad der ønskes. Det er frihed
til at vælge.
Egen telefoni gateway
Alle store teleudbydere leverer
ISDN30, herved er ISDN30 den
standard hvor der er størst konkurrence.
Hvis en forening er fra 150 boliger
og større, er det derfor optimalt
for foreningen, at have egen
telefoni gateway, idet man herved
uden yderligere investering kan
skifte udbyder. Det er frihed til at
vælge
Egen trafik kontrol m.m.
vil sige
at man ikke er afhængig af
eksterne udbydere. Det bevirker
at man kan lade en eller flere
Internet leverandører forsyne
med Internet adgang. Det er frihed
til at vælge
Adgang til forsynings fiber
Hvis man vælger en løsning, der
er baseret på forsyning via fiber,
skal man selvfølgelig sikre, at andre
leverandører kan få adgang til
forsyning via denne på rimelige
vilkår, kun herved sikres frihed til
at vælge.
|
|
|
|
|