Skal man investere i båndbredde?
Finn Lindau kommenterer på emnet og på Erik
Wagner's artikel "FDA hilser konkurrence på bredbånd
velkommen" fra forrige nummer af Udsyn og indblik.
Jeg er meget enig i landsformandens Erik Wagner's betragtninger, men vil gerne yderligere
understrege bredbåndmarkedets største trussel.
Store selskabers investeringer i fiber med eller uden el-penge har selvfølgelig
til formål at opnå fremtidig indtjening. Foreninger, der dropper hovedstationer
og decentral forsyning, udsætter medlemmerne for det monopol, der opstår i
praksis, hvis der kun er en eller meget få, der har forsyningsmulighed i et givent
område.
Visse leverandører fremhæver, at den enkelte bruger har behov for kolossal båndbredde,
fordi fremtidens tv bliver IPTV, samt at fremtiden faktisk er nu. Andre
eksperter fremhæver, at teknikken ikke er moden samt, at den almindelige bruger
ikke vil acceptere en bekostelig SetTop box til alle husstandens tv- og radioapparater,
2 fjernbetjeninger og avanceret ny teknologi, blot for at kunne modtage de
programmer, man allerede har i dag via fællesantennen.
Undertegnede tror, at fremtiden er mere nuanceret. De fleste brugere er tilfredse
med de apparater, man har i mindst 5 år endnu og er bestemt ikke interesseret i at
investere mange tusinde kroner i ny uprøvet teknik. Andre vil følge hovedstrømmen
og anskaffe sig digital tv, idet senderne er ved at blive udbygget til dette,
og man kan forvente at antenneanlæggene vil fremføre denne teknik.
IPTV kan allerede i dag bruges til leje af film, og særlige betalingsprogrammer
samt etnisk tv, der er bare ikke særligt mange, der bruger det. Den valgte teknik
bevirker, at alle kan få det, de ønsker, uden at det giver behov for enorm
Internet kapacitet.
Næsten alle brugere, der ønsker stor båndbredde, har forventning om, at downloade
store spillefilm via fildelingstjenester som Edonkey og lignende.
Vi henleder venligst opmærksomheden på, at ophavsretmyndigheden bruger store
resourcer på at opsnappe viden om, hvem der bruger disse tjenester, og de
udsteder meget store bøder. Straframmen går op til over 1 års ubetinget
fængsel, så vi anbefaler, at man har dette med i sin betragtning ved valg af båndbredde.
Udover film findes der stort set ikke andre interessante tjenester, der kan
berettige over 2Mbit båndbredde. Til almindelig surfing anvender 200 standardbrugere
kun ca. 1Mbit gennem hele døgnet. Spil bruger ikke betydelig båndbredde,
men kræver derimod hurtige svartider, og det opnås let ved prioritering.
Comflex A/S marts 2005 Finn Lindau
|
|
|
|
|